En dødssyg ven af Daniel Zimakoff, 2003

Så langt er vi nået i vores analyse af "En dødssyg ven"

Genre

- Fiktion – epik
- Det talte, en fortælling. Moderne: betegner tekster det fortæller en historie, realistiske, fantastiske eller historie eller fremtidige historier. Kernen i episke tekster: konflikten. Mellem forfatteren og teksten er fortælleren
- Realistisk fortælling
1. Realistiske fortællinger skildrer det virkelighedstro og sandsynlige. Personerne og miljøerne kan vi måske genkende fra vores hverdag. Der kan måske optræde bynavne, som findes i virkeligheden.
- 7.b – det er noget vi kender, almindelig klasse
- Kronborgbesøg
 Mercedes
 Mobiltelefon
 Lejrskole, Rørvig (s. 35)
 Regneark i Exel
 James Bond i biffen
Komposition (Sammensætning, hvordan teksten er komponeret, balancen mellem at have blik for enkelthederne og samtidig opdage mønstret i hele teksten)
Romanen er bygget op efter et lineært princip, hvilket betyder, at det ene følger logisk efter det andet i historien.
Lommeuret: Den følger tiden, det vil sige det kronologiske princip.
Berettermodellen


Anslag:
Anslaget starter in medias res med ”Halvvejs oppe ad skråningen lå en klat pissegul sne slevom det var 7 plusgrader, nægtede den at smelte, måske var det urinens surhedsgrad, der blokedere processen”
Præsentation:
”En kedelig påskeferie var slut, og første skoledag uden Oscar truede” Vi får at vide, at hans bedste ven hedder Oskar – han bor ikke længere i DK. Han keder sig, han er nedtrykt. Han er overladt til sig selv. Han har en masse klassekammerater, som bliver beskrevet.
Uddybning:

PONR:
S. 20 ”Faktisk er jeg ret god til skak” Han går med i gruppen.. Han tilbyder at lave turneringsplanen! ”Vi kan lave turneringen på min fars computer”
Konfliktoptrapning:
- Kronbrog slot, s. 23-
- Øver med Vitus i skoven, s. 65
- ”Oliver er god til naturskak” s. 73
- Vitus bliver syg
- Skider i bukserne
- Oliver tror Linnea har sladret til Sebastian
Konfliktløsning:
- Oliver finder ud af afføringsmidlet
- Vitus er stadig syg – den konflikt ligger stadig og ”lurer”
Udtoning
- Olivers besøg på Rigshospitalet
Tiden
Romanen foregår over ca 14 dage
Dannelsesroman:
- Måden romanen er komponeret på har betydning for, hvilken type roman det bliver.
- Lange udviklingsperioder skildres
- Olivers venskab med Oskar (grundlag) da han var hjemme/kosmos
- Puberteten – kaos
- Han ender med at finde kernen i sin personlighed – noget der holder midt i det flydende! Sin identitet. Han kan nu indgå i relationer igen.
Sprog og stil
Hverdagssprog
Ordvalg – bevidst ordvalg!
Sammenligning
- Realplan og billedplan
- Vitus rakte hånden frem som en anden voksen, s. 55
Navnesymbolik (forfatteren kan ved at udstyre sine personer med bestemte navne sende nogle signaler til læseren om noget karakteristisk ved peronerne)
- Vitus
- Onkel Anders
Symbolik
- Fiat VS mercedes
Overdrive/underdrive
- Beskrivelser af Sebastian overdriver hans personlighed
- Overdreven beskrivelse af da han skider i bukserne – sprogligt kneb for at hjælpe læseren på vej!
- Fiat VS mercedes (donotativt – bilmærket – konnotativt signalerer det deres sociale status)
- Dog er der ikke så meget underdrivelse/overdrivelse i denne roman, da den er så realistisk
Ordvalg
- Adjektiverne er de ord, der gør at vi kan forestille os historien
- Showing not telling!
- S 63n – da jeg traskede! Hvad ligger der i ordet?
- Skider
- Okay
- S. 104 – fandens/sgu – bruger bandeord
- Det er et ungdomssprog – passer til målgruppen og genren
Gentagelser
- Savner sin ven Oskar
- Ulykkelige kærlighed til Linnea bliver gentaget
- Linnea er sød,sjov, klog
- Oliver er dårlig til skak
- Bliver ofte gjort til grin
- Vitus bliver syg af flere gange
Modsætning
- Oliver upopulær/Sebastian populær
- Oliver har ikke meget selvtillid/Sebastian har selvtillid
- Vitus er syg/Oliver rask
- Oscar går med hovedet nede/Sebastian i DK

Læse faktivt eller fiktivt
Læse på fiktionens præmisser!
Fortælleren
Fortælleren er en del af fiktionen er opfundet af forfatteren!
Jeg fortælleren har et indre syn og er begrænset til jeget selv. Han kan ikke vide, hvad andre personer tænker og føler!
Hvem er fortælleren?
- Jeg-fortæller/1. Personsfortæller
- Åbenlys (Oliver)
- Personal (bundet til Oliver)
Hvor meget fylder fortælleren?
- Han både kommenterer, vurderer og reflekterer
Hvilket syn har fortælleren?
- Han har medsyn (fortæller begivenheder samtidig med at de finder sted)
- Indresyn (1. person)
Fortællerens fremstillingsform
- Scenisk fremstillingsform
- (In)direkte tanke og direkte tale
- Refleksioner
- Beretning af handling gennem direkte tale og egne tanker
- Beskrivelse – alt de gør bliver beskrevet gennem Oliver og det de siger gengives ved direkte tale.
Litteraturens personer og personfremstilling

Oliver
- Hovedpersonen i romanen.
- Indgår i en norm, som han løbende bryder ud af.
- 7. B
- Nye bukser til lejrskole
- Han har været populær igennem Oskar
- Han er eftertænksom (s. 50, l. 11, var Linnea virkelig syg eller ville hun bare undgå mig? )
- Han er i starten meget opgivende og usikkerhed
- Har han grund til at være det?
1. I den periode han er i i sit liv kan vi sagtens forstå hans ulykkelige tilstand, da venner i den alder betyder alt.
- Hans forhold til andre
- Sebastian
1. Ligheder: sportige, dygtige i skolen (dansk/matematik), alder
2. Forskelle: ulige status, ikke samme tilgang til mennesker, nedbryder/opbygger
3. Indbyrdes forhold: en uforløst spænding (s. 9 – høne uden hovede)
- Personens handlinger
- Sprog
- Udseende
- Omgivelser
1. Faren er musiker
2. Omgivelserne er imod ham – demotiverende!
- navn
Spørgsmål til eleverne:
- Hvad er hans projekt?
- Er han tilfreds eller lykkelig i romanen og hvordan udvikler det sig? Har han grund til at være det?
-

Vitus
Vitus’ mor
Sebastian
Linnea
Rollerne
Aktant model


Giver: skolen
Objekt: Livet
Modtager: Vitus
Hjælper: Vitus
Subjekt: Oliver
Modstander: Sebastian

Giver: Guddommeligt?
Objekt: Linnea
Modtager: Vitus
Hjælper: Oliver
Subjekt: Vitus
Modstander: Kræft


Samfundsperspektiv

Tema og mening
Livets skakspil – hver brik har sit bevægelsesmønstre!